Sikkerhed

Hvornår er det bedre ikke at bruge en tyngdebamse?

6 min. læsetidRedaktionen

Kort svar

For mange giver en tyngdebamse et rart øjeblik af ro, og med et hurtigt tjek ved du, om den passer til dig. Brug den ikke, hvis du ikke selv kan skubbe den væk, og ikke til babyer og småbørn. Spørg først om råd, hvis du har problemer med vejrtrækning, hjerte eller kredsløb, søvnapnø, epilepsi, nedsat muskelkraft eller skrøbelig hud, eller hvis du er døsig på grund af sygdom eller medicin. Føles det beklemmende, for varmt eller gør det ondt, så stop.

I denne artikel
  1. Hvornår er en tyngdebamse ikke egnet?
  2. Ved hvilke helbredsproblemer skal du først spørge om råd?
  3. Hvad hvis tryk ikke føles rart?
  4. Hvilke tegn viser, at det er tid til at stoppe?
  5. Hvad gælder for ældre og i plejen?
  6. Hvem kan du spørge til råds?
  7. Ofte stillede spørgsmål

For mange giver en tyngdebamse et rart øjeblik af ro. For at bruge den trygt og sikkert er det godt at vide, hvornår den ikke passer til dig. Ved nogle helbredsproblemer kan vægt på kroppen være en risiko, og nogle synes simpelthen, at tryk er ubehageligt. Nedenfor kan du læse, hvornår det er bedre ikke at bruge en tyngdebamse, hvornår du først skal spørge om råd, og hvilke tegn der viser, at det er tid til at stoppe. De generelle regler finder du i er en tyngdebamse sikker.

Godt at vide på forhånd: Der findes endnu ingen forskning i, hvor sikre selve tyngdebamserne er. Rådene nedenfor kommer fra ergoterapeuter, læger og sundhedsorganisationer, og de handler om tyngdedyner (også kaldet kugledyner) og andre hjælpemidler med vægt. En bamse på 1 til 2 kg er lettere og dækker ikke din krop. Alligevel gælder de samme punkter, især hvis du lægger bamsen på kroppen eller falder i søvn med den.

Hvornår er en tyngdebamse ikke egnet?

Der er to situationer, hvor vi fraråder en tyngdebamse.

Hvis du ikke selv kan skubbe den væk. Det gælder babyer og småbørn, men også voksne med lidt kraft, et alvorligt fysisk handicap eller nedsat bevidsthed. Næsten alle retningslinjer nævner det som en betingelse. En britisk sundhedsorganisation nævner børn, der ikke selv kan fjerne hjælpemidlet på grund af et fysisk handicap eller indlæringsvanskeligheder, blandt grundene til ikke at bruge det. Se også tyngdebamser og babyer.

Hvis personen ikke har lyst. Skubber nogen bamsen væk, også uden ord, er det et klart svar. En tyngdebamse er altid et tilbud, aldrig noget, du tvinger på nogen.

Ved hvilke helbredsproblemer skal du først spørge om råd?

Ved problemerne nedenfor er en tyngdebamse ikke nødvendigvis udelukket. Tal dog først med din egen læge, din behandlende læge eller en ergoterapeut, så du ved, hvor du står.

Vejrtrækningsproblemer, som astma eller KOL. Ergoterapeuter i Québec og Alberta, en britisk sundhedsorganisation, RCOT (den britiske faglige organisation for ergoterapeuter) og den nederlandske hjælpemiddelguide Vilans Hulpmiddelenwijzer nævner vejrtrækningsproblemer som en grund til at være forsigtig. Den amerikanske Cleveland Clinic og den amerikanske søvnmedicinske forening American Academy of Sleep Medicine (AASM) råder også folk med vejrtrækningsproblemer til at undgå tyngdedyner.

Søvnapnø. AASM og Cleveland Clinic nævner søvnapnø som en grund til ikke at bruge en tyngdedyne. En nederlandsk neurolog påpeger, at tryk på brystet kan gøre søvnapnø værre. En nederlandsk vidensside om demens fraråder også vægt, hvis du snorker eller har søvnapnø. Snorker du højt, eller stopper din vejrtrækning, mens du sover, så få det undersøgt først.

Problemer med hjerte og blodkar eller dårligt kredsløb. Ergoterapeuter i Québec og Alberta, britiske sundhedsorganisationer og AASM nævner problemer med hjerte og kredsløb. Cleveland Clinic nævner alvorlige hjertesygdomme og diabetes.

Epilepsi. Her modsiger kilderne hinanden. Ergoterapeuter i Québec og Alberta og britiske sundhedsorganisationer nævner epilepsi som en grund til ikke at bruge et hjælpemiddel med vægt. En britisk velgørenhedsorganisation nævner specifikt epilepsi, der ikke er under kontrol. Vilans Hulpmiddelenwijzer nævner derimod netop mennesker med epilepsi som en målgruppe for tyngdedynen. Tal derfor altid først med din neurolog eller din egen læge.

Nedsat muskelkraft eller usædvanlig muskelspænding. Ergoterapeuter i Québec nævner svær hypertoni (meget spændte, stive muskler), deres kolleger i Alberta ekstrem hypotoni (meget slappe muskler) eller svaghed. Det centrale spørgsmål er altid det samme: Kan du selv lægge bamsen fra dig?

Skrøbelig hud, sår eller allergier. Ergoterapeuter i Québec nævner hudproblemer og allergier, og en britisk sundhedsorganisation nævner sår og beskadiget hud. RCOT og Vilans Hulpmiddelenwijzer spørger også, om der er hudsygdomme, der kan blive værre.

Nedsat årvågenhed på grund af sygdom eller medicin. Er du meget døsig af sovepiller, beroligende medicin eller en sygdom, opdager du måske ikke i tide, at noget er galt. RCOT og Vilans Hulpmiddelenwijzer nævner det som et punkt, du skal være opmærksom på.

Ømme led eller brud. Vilans Hulpmiddelenwijzer påpeger, at smerter fra for eksempel en slidt hofte eller et slidt knæ kan blive værre. Canadiske ergoterapeuter nævner også knoglebrud.

Graviditet. AASM fraråder tyngdedyner under graviditeten, og canadiske ergoterapeuter nævner graviditet som en grund til at overveje det grundigt. Vi har ikke fundet en medicinsk retningslinje. Er du i tvivl, så tal med din jordemoder eller din egen læge.

Hvad hvis tryk ikke føles rart?

Ikke alle kan lide vægt, og det er helt i orden. Nogle er følsomme over for berøring og synes, at tryk på kroppen er ubehageligt eller ligefrem gør ondt. Andre får en indespærret, fanget følelse af det. Canadiske ergoterapeuter nævner klaustrofobi og traumer som grunde til at være forsigtig. RCOT og Vilans Hulpmiddelenwijzer spørger også til psykiske forhold, som en spiseforstyrrelse eller risiko for selvmord.

Det ser man også i forskningen. I et svensk plejehjemsstudie med tyngdedyner stoppede lidt over en tredjedel af beboerne, fordi dynen føltes ubehagelig. I et andet svensk studie stoppede én deltager, fordi dynen gav angst. En bamse er meget lettere, men princippet er det samme: Det, der beroliger én, kan føles beklemmende for en anden.

Føler du dig mere urolig med en tyngdebamse i stedet for roligere, er det ikke et nederlag. Den passer bare ikke til dig. Læs mere om vægt og smertefulde minder i tyngdebamser ved PTSD og traumer.

Hvilke tegn viser, at det er tid til at stoppe?

Britiske og canadiske sundhedsorganisationer nævner en række tydelige tegn. Fjern bamsen, hvis du eller en anden:

  • får svært ved at trække vejret eller får åndenød;
  • bliver for varm eller begynder at svede;
  • får kvalme;
  • får ondt eller irriteret hud;
  • skifter hudfarve;
  • bliver angst, urolig eller tværtimod meget døsig;
  • skubber bamsen væk eller vender sig bort fra den.

Hos børn og mennesker, der har svært ved at udtrykke sig, skal du især være opmærksom på det, du ser. Uro, at vende sig bort og gråd tæller lige så meget som ord.

Hvad gælder for ældre og i plejen?

Ældre har ofte mindre muskelkraft og mere skrøbelig hud eller tager mere medicin. Vælg i så fald den letteste vægt, og sørg for, at personen altid selv kan lægge bamsen fra sig. En nederlandsk vidensside om demens skriver, at det altid skal være muligt frit at tage en tyngdedyne af; ellers er der tale om tvang. Trækker nogen den af sig, så fjern den med det samme. Læs mere i tyngdebamser til ældre og tyngdebamser og demens.

Hvem kan du spørge til råds?

Har du spørgsmål om dit helbred, kan du altid henvende dig til din egen læge eller din behandlende læge. En ergoterapeut kan se på, om et hjælpemiddel med vægt passer til dig, og hjælpe dig med at bruge det trygt og sikkert. For børn kan du henvende dig til sundhedsplejersken eller barnets læge eller til den person på skolen, der koordinerer ekstra støtte.

Vil du se fordele og ulemper side om side, så læs fordele og ulemper ved en tyngdebamse. Alle emner om sikkerhed finder du under sikkerhed.

Ofte stillede spørgsmål

Kan du bruge en tyngdebamse, når du er gravid?

Godt, at du undersøger det først. En amerikansk søvnforening fraråder tyngdedyner under graviditeten, og canadiske ergoterapeuter nævner graviditet som en grund til at overveje det grundigt. Vi har ikke fundet en medicinsk retningslinje om det. Er du i tvivl, så tal med din jordemoder eller din egen læge.

Kan jeg bruge en tyngdebamse, hvis jeg har astma?

Spørg først din egen læge eller en lungelæge til råds. Ergoterapeuter og søvneksperter nævner vejrtrækningsproblemer som en grund til at være forsigtig med hjælpemidler med vægt. Giver din læge grønt lys, så læg bamsen på skødet eller ved siden af dig, ikke på brystet, og stop, hvis du får åndenød.

Jeg har ondt i knæene. Kan jeg lægge en tyngdebamse på skødet?

Det kan du godt, så længe du er opmærksom på, hvordan det føles. Den nederlandske hjælpemiddelguide Vilans Hulpmiddelenwijzer påpeger, at smerter fra for eksempel en slidt hofte eller et slidt knæ kan blive værre af vægt. Læg i så fald bamsen ved siden af dig eller et sted, der ikke gør ondt, og vælg en let bamse.

Kilder 5Det bygger artiklen på
  1. Alberta College of Occupational Therapists (ACOT) (2009). [Standpunt over het gebruik van verzwaarde dekens; commentaar op het standpunt van de Ordre des ergothérapeutes du Québec (2008)]. peas.albertahealthservices.ca
  2. Oxford Health NHS Foundation Trust (z.d.). [Advies over verzwaarde producten]. m.oxfordshire.gov.uk
  3. Royal College of Occupational Therapists (RCOT) (2023). Weighted blankets for children and adults: a guide for occupational therapists. rcot.co.uk
  4. Derbyshire Healthcare NHS Foundation Trust (z.d.). Provision of Weighted Blanket/lap pads etc. derbyshirehealthcareft.nhs.uk
  5. Shropshire Community Health NHS Trust (z.d.). Weighted Equipment Guidelines. shropscommunityhealth.nhs.uk

Sidst kontrolleret den . Har du set en fejl? Så sig til.

Søg i guiden

Populært: hvor tung · fra hvilken alder · vask