Dybt tryk: hvad er det, og hvorfor føles det beroligende?

Et fast kram fra en, du stoler på, en tung dyne en kold aften: Mange bliver rolige af det. Ergoterapeuter og forskere kalder det dybt tryk. Det er idéen bag tyngdedyner, tyngdeveste og tyngdebamser.

Hvad er dybt tryk?

Dybt tryk er et fast, jævnt tryk på kroppen. Du kan tydeligt mærke det, men det gør ikke ondt. På engelsk kaldes det deep pressure eller deep touch pressure. På nettet støder du også på udtrykket »stimulering med dybt tryk«.

Du kan få dybt tryk fra et andet menneske, for eksempel med et fast kram eller en massage. Du kan også få det fra noget med vægt, som en tyngdedyne eller en tyngdebamse. Det handler altid om et tryk, der er roligt og forudsigeligt. Og om et tryk, som personen selv ønsker og selv kan stoppe.

Hvordan adskiller det sig fra let berøring?

Let berøring er en kildren, et blidt strøg hen over armen eller mærket i kraven. Dybt tryk er fast og jævnt: Det, du mest mærker, er vægt og at være pakket ind. Idéen bag dybt tryk er, at fast tryk opleves anderledes end let berøring, og at det kan gøre dig roligere. Mange kender den følelse fra et godt kram.

Hvad du synes er rart, er forskelligt fra person til person. Én elsker et fast kram, en anden føler sig kvalt af det. Folk, der er følsomme over for berøring, synes nogle gange, at tryk er ubehageligt. Husk det, når du giver nogen et hjælpemiddel med vægt: Lad personen selv mærke efter og vælge.

Hvilke former for dybt tryk findes der?

Ud over et kram eller en massage findes der hjælpemidler, der bruger vægt eller tryk. De er forskellige i, hvor meget tryk de giver, hvor de trykker, og hvor godt de er undersøgt.

Brug kun en tyngdevest efter råd fra en ergoterapeut. Hvilket hjælpemiddel der passer til hvilken situation, kan du læse i Tyngdebamse, tyngdepude eller tyngdevest: forskellene.

Hvor kommer idéen om dybt tryk fra?

Den bedst kendte historie begynder med Temple Grandin. Hun byggede en maskine med to polstrede plader, der klemmer kroppen fast fra siderne: klemmemaskinen, også kaldet krammemaskinen (på engelsk squeeze machine eller hug machine). Hun brugte den selv. I 1992 beskrev hun i et videnskabeligt tidsskrift den beroligende virkning af dybt tryk på mennesker med autisme, på studerende og på dyr. Artiklen byggede mest på observationer og hendes egne erfaringer. Hvordan idéen derefter fandt vej til bamsen via ergoterapi, tyngdeveste og tyngdedyner, kan du læse i Hvor kommer idéen om tyngdebamsen fra?

Hvad viser forskningen i dybt tryk?

Der er nogle få små studier, der ofte bliver nævnt, med de første positive tegn.

I 1999 testede forskere klemmemaskinen med 12 børn med autisme i alderen 4 til 13 år. Fem børn fik tryk, og syv lå i maskinen uden tryk. De kom to gange om ugen i seks uger. Forældrene vidste ikke, hvilken gruppe deres barn var i. Hos de børn, der fik tryk, så forældrene mindre anspændthed. Fysisk ændrede der sig ikke meget. Forskerne kaldte selv deres resultater foreløbige.

I et studie fra 2013 målte forskere, hvordan kroppen reagerede på en tyngdedyne under en tandbehandling. De fandt tegn på, at den del af nervesystemet, der står for hvile, blev mere aktiv.

I 2015 fik 50 raske voksne tryk i kort tid gennem en særlig vest. Bagefter var deres nervesystem mere i hviletilstand, og de klarede sig bedre i en test. Der var ingen sammenligningsgruppe, og vesten kom fra en virksomhed, der tilhørte en af forskerne.

Studier som disse gør idéen sandsynlig. De er stadig små, og forskerne er stadig ved at finde ud af, præcis hvordan dybt tryk virker. For tyngdeveste, den form for tryk om dagen, der er undersøgt oftest, fandt oversigtsstudier fra 2009 og 2017 ingen tydelig effekt hos børn med autisme. Hvad det betyder for bamsen, kan du læse i Hjælper en tyngdebamse virkelig?

Hvor passer en tyngdebamse ind?

En tyngdebamse er en let, lokal form for dybt tryk. Den vejer som regel 1 til 2 kg og trykker kun der, hvor den ligger, for eksempel på dit skød. Tyngdedynerne i forskningen vejede ofte 6 til 8 kg og dækkede hele kroppen. I nogle få studier blev en tyngdedyne på 1,5 til lidt over 2 kg endda brugt som den »lette« sammenligning.

Resultaterne fra forskningen i tyngdedyner kan altså ikke overføres én til én til en bamse. En bamse har dog sine egne gode sider: Du holder den selv og bestemmer selv, hvor fast og hvor længe. Hvorfor det kan føles beroligende, kan du læse i Hvordan virker en tyngdebamse?

Vil du bruge dybt tryk ved autisme eller ved andre spørgsmål om sansebearbejdning, så tal med en ergoterapeut. Ergoterapeuten kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad der passer til dig. Læs mere i Tyngdebamser og autisme. Du finder et overblik over alle de grundlæggende artikler under det grundlæggende.